Product added to basket

Product added to basket

  • logo
Fri Fragt
Fri Ombytning
Levering 1-2 dage

Hvad kommer der til at ske med Yeti produkterne?

  • Kun navnet skifter. Alle Yeti produkterne vil fortsat findes med de samme features, samme design og samme hold bag.
    Yeti logo’er bliver fremadrettet ændret til blot at være et rødt Y. Altså forsvinder de tre bogstaver ”E-T-I” fra logoet, som typisk findes på brystet af jakker og soveposer. Dermed bliver logoet det samme, som i forvejen findes på jakkeærmer og -nakke.
    Lagervarer af klassiske Yeti styles vil fortsat leveres med Yeti-logo. Det ville være uforsvarligt af både økonomiske og miljømæssige hensyn at kassere alle lagervarer af brandinghensyn. Derfor kan der i en kort periode forekomme leveringer, hvor eksempelvis str S. leveres med Yeti logo og Str M leveres med rødt Y.

 

Hvorfor lægger I to brands sammen?

  • Der er mange grunde til sammenlægningen og spørgsmålet internt er i langt større grad: hvorfor ikke? De to brands har allerede sam-eksisteret I en lang årrække, hvor mange processer derfor er blevet udført dobbelt. De ressourcer vi frigører med sammenlægningen kan investeres i bæredygtighed og i at bruge de samlede 150 års erfaring i organisationerne på at udvikle endnu bedre produkter i fremtiden.
    Derudover matcher produkterne allerede hinanden perfekt. Og det giver mulighed for at Nordisk nu kan indtage en fuldstændig unik plads som leverandør af letvægtsudstyr. For eksempel, kan vi som de eneste I verden nu tilbyde en komplet camp, med telt, soveposer, liggeunderlag, jakker, kaffe og kop - til to personer – på under 2 kilo.
     Selv uden for letvægtsuniverset matcher produkter hinanden. Det våde og kolde skandinaviske klima kalder på overtøj, som kan holde både kulde, regn og vind ude, så man uden bekymringer kan tage på overnatning i det fri, selv når vejret stiller store krav til påklædning. Også der supplerer de nye dunprodukter de klassiske Nordisk produkter perfekt – både på ekspeditionen, vandreturen og på glamping-turen.

 

Har I stadig den same reparations og vaske-service?

  • Ja, selvfølgelig. Faktisk har vi netop investeret i en splinternyt topmoderne systue og service-facilitet i Görlitz i Tyskland. Der sidder erfarne, dygtige syersker og laver, reparerer og servicerer produkter i hånden. Lokalt og baseret på godt håndværk. 

 

Er produkt-kvaliteten stadig den samme?

  • Absolut. Intet ved produktet bliver forandret.

 

Er min kontakt stadig den samme?

  • Jep. Vi har stadig hele det samme hold ombord. Så du kan både kontakte salg, service og marketing, præcis som før.

 

Hvordan genkender jeg de nye dunprodukter?

  • Som altid, så kan du gå efter det lette lækre udseende og det altid synlige røde Y.

 

Bliver logoet forandret?

  • Bogstaverne E-T-I forsvinder og logoet tager derfor endnu et skridt I en naturlig udvikling og modernisering.

Producerer I stadig soveposer I Tyskland?

  • Ja, selvfølgelig. Faktisk har vi netop investeret i en splinternyt topmoderne systue og service-facilitet i Görlitz i Tyskland. Der sidder erfarne, dygtige syersker og laver, reparerer og servicerer produkter i hånden. Lokalt og baseret på godt håndværk. 
    Det betyder at vi kan reparere alt fra en rift i et dunkammer til en syning i et telt. Og vi kan også fremstille en komplet skræddersyet sovepose efter kundens specifikke mål, med indgraveret navn og lavet til den specifikke temperatur, der efterspørges. Vi kalder det Taylormade.

 

Hvad med nuværende lagervarer og fortløbende styles?

  • Eksisterende lagervarer af klassiske Yeti styles vil fortsat leveres med Yeti-logo. Det ville være uforsvarligt af både økonomiske og miljømæssige hensyn at kassere alle lagervarer af brandinghensyn. Og så føles det også bare helt forkert… Når man nu investerer i dyrevelfærd, forsvarlig produktion og europæisk produktion, så kan vi ikke få os selv til at smide hele vores lager ud. Derfor kan der i en kort periode forekomme leveringer, hvor eksempelvis str S. leveres med Yeti logo og Str M leveres med rødt Y.

 

Hvad med Yetiworld.com og Yeti’s sociale medier?

  • Den 9/9 kl 9.09 begynder vi officielt sammenlægningen, som vil være allertydeligst på vores digitale medier. 
    Al produktinfo vil fremover kun være tilgængelig på Nordisk.eu – også dunprodukterne fra Yeti. 
    Yetiworld.com bliver en overgang til et infosite om sammenlægningen. Til nytår forsvinder den helt.
    Yetis sociale medier vil bruge al energi I efteråret på at få følgerne overført til Nordisks platforme.
    Til nytår vil alle Yeti kanaler bliver nedlagt. 

 

Billeder, annoncer, logoer, bannere og presse findes i vores mediebank her:

Medie kit