Product added to basket

Product added to basket

  • logo

Handelsbetingelser

 

Nedenstående vilkår og betingelser gælder for alle leverancer fra Nordisk Company A/S, Papirfabrikken 74, 8600 Silkeborg, Danmark fra kunder, der bestiller varer på Nordisk’s online shop.

 

1. Kontraktindgåelse
Der foreligger en endelig og bindende aftale mellem dig og Nordisk Company A/S, når din ordre er blevet bekræftet af Nordisk Company A/S. Nordisk Company A/S sender en faktura til dig via e-mail, når ordren er blevet accepteret og afsendt. Kvitteringen for ordren, som modtages umiddelbart efter din indsendelse af ordren, udgør ikke en ordrebekræftelse.

Du kan udelukkende købe produkter på Nordisk’s online shop som privat forbruger og ikke som erhvervskunde.

 

2. Priser, gebyrer og fragt
Alle priser oplyses inklusive moms. Den gældende pris er den, der er oplyst på Nordisk’s online shop for den pågældende vare på datoen for ordreafgivelsen. Nordisk Company A/S forbeholder sig ret til ændring af priser, der måtte være fejlagtigt angivet på Nordisk’s online shop. Nordisk Company A/S tager endvidere forbehold for prisændringer samt for ændringer af gebyrer og/eller andre omkostninger angivet på Nordisk’s online shop til enhver tid.

Vi sender fragtfri ved køb over 800 kr. 

 

3. Levering
Er ordren accepteret af Nordisk Company A/S på hverdage inden kl 12.00, vil du normalt modtage pakken på næste hverdag, leveret af UPS. Alle pakker sendes fra Nordisk Freizeit GmbH, Max-Weber-Strasse 16, 25451 Quickborn, Tyskland.

Nordisk Company A/S forbeholder sig ret til at udelukke personer fra at købe via Nordisk’s online shop.

Nordisk Company er ikke forpligtet til at levere varer, der er udsolgt fra lager.

 

4. Fortrydelsesret
Du har ret til at fortryde dit køb.

  • Fortrydelsesretten gælder i 14 dage og perioden beregnes fra den dag, du har modtaget varen.
  • Falder den sidste dag for at benytte fortrydelsesretten på en lørdag, søndag, helligdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløber fristen den følgende hverdag
  • Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender en meddelelse om at du fortryder købet til Nordisk Company A/S, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

 

Returnering af varer

  • Varen skal returneres til Nordisk Company A/S senest 14 dage fra den dato hvor du har informeret os om, at du ønsker at benytte dig af fortrydelsesretten.
  • Varen skal returneres i ubrugt stand, i original emballage og inkl. hængemærker.
  • Hvis du fortryder dit køb, skal du udfylde den returseddel, som du modtager sammen med varen.
  • Det er gratis at benytte den vedlagte GLS returlabel. Vælger du at sende på andre måder, skal du selv betale for fragten.
  • Returvarer sendes til Nordisk Company A/S, Papirfabrikken 74, 8600 Silkeborg, Danmark.

 

5. Ombytning af varer

  • Ønsker du at bytte din vare til en anden størrelse, farve eller style laver du en ny bestilling på Nordisk’s online shop og sender din vare retur som beskrevet ovenfor. 

 

6. Meddelelse ved fejlagtige varer
Nordisk Company A/S giver efter købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Reklamationsretten betyder at du kan reklamere over konstruktions-fejl og -mangler ved varen indenfor 24 måneder fra modtagelsen af varen. Reklamationsretten gælder altså ikke slitage, opståede skader eller hvis en vare er blevet brugt uhensigtsmæssigt. Såfremt du ønsker at reklamere over en vare bedes du, straks efter at du har opdaget fejlen, kontakte vores kundeservice på telefon 73 73 40 69 eller ved at sende billeder og beskrivelse til info@nordisk.eu.