Product added to basket

Product added to basket

  • logo

Traditionelle julesmåkager


Pebernødder

Pebernødder – eller peberkager, som man tidligere kaldte dem – er blandt de danske kager, der kan spores længst tilbage i tiden. De er blevet bagt siden middelalderen. Og først fra engang i 1700-tallet har de forvandlet sig til et særligt juletidsbagværk, ellers har man smidt dem i ovnen året rundt. Ordet ’peberkager’ dækker ikke bare over kager med peber i, men over kager med alskens krydderier i, fordi ’at pebre’ forstås som at krydre i det hele taget.



INGREDIENSER


250 g blødt smør
250 g sukker
2 æg
2 tsk natron
1 tsk stødt ingefær
1 ½ tsk kanel
2 knivspids hvid peber
500 g hvedemel

 

 



SÅDAN GØR DU

 

Rør smør og sukker godt sammen i en røreskål. Tilsæt æggene, et ad gangen, så de bliver optaget i smørret.

Bland natron og krydderier i melet, og rør det i smør-æggeblandingen. Ælt det hele godt sammen til en fin og glat dej.

Rul dejen i fingertykke pølser på et melet bord, og skær dem i små stykker på ½-2 cm’s længde, alt efter hvor store eller små du vil have dine pebernødder. De hæver en del under bagningen, så hav det i baghovedet, når du triller derudad.

Forvarm ovnen til 200˚C ved varmluft. Tril pebernødderne runde, og læg dem på bageplader med bagepapir – der skal en del til.

Bag pebernødderne i 10-15 minutter, til de er gyldne og lækre. Hold et vågent øje med dem – pludselig bliver de for mørke. Hiv pebernødderne ud af ovnen, og lad dem køle af på pladen på en bagerist.

Forsæt bageriet, til alle pebernødder er bagt og klar til at blive pakket i lufttætte beholdere. Pakket godt kan kagerne holde sig i flere uger, hvis ellers de får lov.


Jødekager

En dansk yndlingsjulesmåkager er de små sprøde jødekager med kanelsukker. Kanelsukkeret bliver dejligt sprødt og en smule karamelliseret under bagning, dem må I prøve ♡

En jødekage er en småkage med sukker og kanel. Betegnelsen jødekage opstod i 1700-tallet fordi forskellige kager blev solgt af jødiske bagerier. Kagen som den er i dag stammer dog tilbage fra 1856 og er af dansk oprindelse og må have fået navnet fordi dens udseende mindede om mere eksotiske kager fra fortidens jødiske bagerier-





INGREDIENTS


300 g hvedemel
140 g sukker
2 knivspids hjortetaksalt
250 g smør
1 æg, sammenpisket


Pynt
1 ægsammenpisket
4 spsk sukker
2 spsk kanel

 

 



SÅDAN GØR DU

 

Bland mel, sukker og hjortetaksalt godt sammen. Smuldr smør i melblandingen til det er helt ensartet smuldret.

Saml hurtigt dejen med det sammenpiskede æg.

Lad den hvile koldt 1 times tid.

Rul dejen ud til en tynd plade og udstik kagerne med den form du ønsker, og læg småkagerne på en bageplade med bagepapir.

Pensl med det sammenpiskede æg og drys med kanelsukker.

Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 7-8 minutter. Hold øje med dem. Småkagerne skal ikke tage for meget farve, men kun være let lysebrune i kanten.

Lad dem køle af inden de kommes i en jule kagedåse.

Og selvfølgelig serverer vi kun vores cookies i Madam Blå

 

MADAM BLÅ