Product added to basket

Product added to basket

  • logo
Fri fragt ved køb over 800 kr.
Gratis retur
Levering 1-2 dage
21 Produkter - Bomuldstelte

Bomuldstelte – Komfort og luksus tages med ud i naturen

Bomuldstelte er på mange måder kendetegnet ved at have høj komfort og luksus. Du kan sagtens kombinere en naturoplevelse med et komfortabelt telt, hvor der er god plads og et behageligt indeklima. Se vores store udvalg i små og store bomuldstelte.


 

Et bomuldstelt er kendt for et behageligt indeklima uanset, hvordan vejret er udenfor. Bomuldstelte findes i mange varianter. Vælg blandt andet mellem det klassiske spejdertelt, en tipi, vores huslignende konstruktion eller et kæmpe telt til den store event. De mange muligheder gør det let at finde en passende model til ethvert formål. Selv med mange mennesker i teltet giver bomuldsmaterialet et godt klima at sove i.

 

Hvorfor vælger vi at lave telte i bomuld

Hos Nordisk kan vi godt lide idéen om, at alle får adgang til naturskønne oplevelser, da vi ved, hvad naturen og den friske luft kan gøre for din fysiske og mentale sundhed. Ikke alle synes, det er en god oplevelse at bo på komprimeret plads, hvor der ikke er mulighed for at rejse sig, og hvor man kan risikere at vågne op til en bagende morgen, men med bomuldstelte i forskellige størrelser kan alle komme ud i naturen og få oplevelsen af at sove i den friske luft. Selv i høje temperaturer i de varmeste sommermåneder får du den bedste søvn i et bomuldstelt, da bomuld er et åndbart materiale.

 

Luksuscamping eller udendørs soveværelse med bomuldstelte

Et bomuldstelt opfordrer til at indrette med hyggelige tekstiler, skabe et personligt udendørsrum, hvor man kan slappe af og nyde en god nats søvn. Du kan for eksempel tage vores bløde og komfortable sovepose med dig for at opnå den ultimative og luksuriøse hyggecamping. 

Vi kender alle de urolige nætter, vi kan opleve gennem sommeren, hvor luften står helt stille inde i soveværelset. Med disse bomuldstelte kan du flytte dit soveværelse ud i haven og vågne veludhvilet, da teltet skaber et godt indeklima, hvor du får frisk luft natten igennem.

 

Guide: Hvordan får du mest ud af dit bomuldstelt

Det er en god idé at have en bund i dit telt, så du undgår at have en masse snavs inde i teltet. Det er en fordel, hvis du ønsker at bruge det som dit soveværelse. Der findes en teltbund til hver enkelt teltmodel. På de mindste bomuldstelte er bunden en fast del af teltet, mens det på de større telte nemt lynes på hele vejen rundt langs kanten. 

For endnu mere komfort kan der monteres sovekabiner inde i teltet.

Bomuldsteltene har mange gode egenskaber i forhold til indeklimaet, da temperaturen er acceptabel selv i bagende sol. Det, som mange ikke ved, er, at du sover i et ”rent” telt. Det vil sige, at vi ikke har fyldt en masse kemikalier på teltene for at imprægnere dem. Bomuldens egenskaber kan i sig selv holde vandet ude ved regnskyl. Når bomuldsfibrene bliver våde, suger de vandet og udvides, og dermed lukker de adgangen for vandet. Til gavn for både dig og miljøet.